Første møde
Tak for sidst. Det var en god start på netværket. Til nysgerrige og til de der ikke kunne komme: Vi samledes 12 personer med hver sin tilgang til at tænke og arbejde visuelt. Vi fik delt viden, diskuteret interesser, indhold og rammer for flere møder.
12 Illustrationer
Vi diskuterede det felt som kan siges at udgøres fundamentet for netværket – spændende meget bredt lige fra illustrationer på papir, over procesillustrationer til visuelle dialogredskaber og digitale verdener. Vi lavede hver især en illustration udfra følgende 3 spørgsmål: Hvem er du, hvad kendetegner dig når du arbejder og hvad ønsker du at få ud af dette netværk?.
Kom til et netværksmøde
Næste mødeFredag d. 30. Maj
Kl. 15.00-18.00Sted: ”Rummet” 
Vesterbrogade 24.
NB – Møde 03: 16. Juni kl. 15.00-18.00
Vil du være med
Vi er kun lige kommet i gang. Alle kendte vi flere personer, som ville have interesse i at deltage, udforske og skabe feltet. Derfor sidder du måske med dette dokument. Vi er interesseret i at tiltrække personer der kan sige ja til en eller flere af nedenstående spørgsmål:
· Er du en visuel tænker, praktiker eller strateg som til daglig tænker og arbejder visuelt med kommunikation, dialoger og læring?
· Eller er du en af dem, som er træt af powerpoints som formidlingsform, og som allerede har fundet nye veje til at engagere folk?
· Er du kunstner, som har erfaringer med at bringe din kunstnerisk proces ind i organisatoriske sammenhæng?
· Er du forsker, teoretiker eller underviser som beskæftiger dig med hvordan vores hjerne fungerer visuelt?
· Er du illustrator / grafisk designer som på workshops og konferencer hjælper virksomheder med at omsætte komplekse sammenhænge til simple billeder?
· Udvikler du værktøjer eller processer som er visuelle i sin udformning og som fungerer rigtig godt når mennesker skal skabe noget sammen?
· Bruger du det meste af din tid i 3D verdener, hvor digitale redskaber er uundværlige for designe noget anvendeligt i den virkelige verden?
· Eller er du bare vild med alt hvad der er visuelt?